Mega Art Sjælland

Flere steder, og nærmest ud af det blå, tårner farverige kolosser sig op i en skala, der rækker helt ind i himlen. Mød Mega Art Sjælland. Siloer og fabriksbygninger, der i årtier har stået som industrielle kæmpeklodser, er forvandlet til seværdig megakunst.

Her, med landskabet som lærred, venter bjergtagende kunstværker inspireret af lokationernes egen kulturarv. Og de skal ikke bare ses, men opleves med alle sanser. Om du er flere hundrede meter væk eller få meter derfra, tæt på, vil Mega Art Sjælland være en oplevelse værd.

OM MEGA ART sjælland

Værkerne skabes af de bedste danske og udenlandske kunstnere, der er specialiserede i storformatsværker og som med maling vil bringe den vestsjællandske kultur, natur og historie til virkelighed.

Den vestsjællandske kulturarv iscenesættes under åben himmel i naturen og byen, og kombineres med de nærliggende attraktioner, som tilsammen skaber en fuldendt oplevelse for nationale og internationale gæster året rundt.